lektoren

An arrow divider

En kongelig affære

4 min­ut­ters læsning

I dag spad­serede jeg lige en tur op til Piaz­za Lib­er­ta, sådan ca. 800 meter fra vores lej­lighed i Firen­ze. Jeg ville gerne læse lidt om plad­sens mon­u­menter, hvo­raf det ene er en stor vul­gær tri­um­bue og den anden Firen­zes gam­le “Nør­re­port” fra 1285, Por­ta San Gallo. 

Por­ta San Gal­lo, pri­vat­fo­to fra d.d.

På San Gal­lo er der en min­de­plade efter den dan­sk-norske kong Fred­erik IV’s besøg i byen i 1709, da Firen­ze var en del af her­tugdøm­met Toscana, regeret af Cosi­mo III Medici.

Min­de­pladen om kon­gens besøg. Jeg har forgæves forsøgt at over­sætte tek­sten… hold dig endelig ikke tilbage, hvis du kan tyde andet end kon­gens navn.

Det undrede mig lidt — der må da have været mass­er af regen­ter for­bi og hilse på Cosi­mo III ?

Til min over­raskelse var der en lille (røver?-)historie på den ital­ienske Wikipedia-side, som jeg gen­giv­er her ud fra en google over­sæt­telse med lidt fak­tuelle tilføjelser:

Skandalen om klosterkongen og nonnen

Den kom­mende kong Fred­erik IV. forelskede sig under et besøg i Luc­ca i 1691 i en lokal adel­skvin­de. Maria Mag­dale­na Trenta (1670–1740).

Det fik angiveligt Maria til — med fam­i­liens sam­tykke — at bryde sin forlovelse med Fil­ip­po Her­colo­nia af Bologna. Men Fred­erik rejste hjem til Køben­havn uden at forbindelsen blev til noget. Han blev gift med Louise af Meck­len­burg i 1695 og regerede fra 1699–1730 og sloges med Sverige i store nordiske krig.

Maria tog til Firen­ze og blev kloster­nonne i kirken San­ta Maria Mad­dale­na dei Pazzi. Her fornem­mer man skan­dalen — en falden kvin­de, som må bøde for sine synder.

Fred­erik havde imi­dler­tid ikke glemt Maria og sendte hende der­for et minia­ture­portræt af sig selv indram­met med dia­man­ter. Portræt­tet blev returneret til ham med et kru­ci­fiks og et brev, der angav, at Maria nu havde val­gt Jesus som brudgom.

“Luc­cas ambas­sadør skrev, at suveræ­nen (Fred­erik IV) ville for­lade mødet med lom­metørk­lædet på hans ansigt med fugtige øjne på ran­den af gråd”

I 1709 vendte Fred­erik tilbage til Firen­ze, nu som Dan­marks og Norges kong Fred­erik IV. Han bad om at møde Maria Mag­dale­na til stor bestyr­telse for værten, for man var ikke bestemt ikke vant til her­rebesøg i klosteret.

For at “afværge enhver vanærende begiven­hed” fik de lov at mødes på en religiøs hel­ligdag med gener­el nad­ver og særlige bønner.

En efter­mid­dag havde de to en kort sam­tale under opsyn gen­nem en rist om religiøse anliggen­der — Maria Mag­dale­na forsøgte angiveligt at over­tale den danske konge til at kon­vert­ere til den romer­sk-katolske tro.

“Luc­cas ambas­sadør skrev, at suveræ­nen (Fred­erik IV) ville for­lade mødet med lom­metørk­lædet på hans ansigt med fugtige øjne på ran­den af gråd”

Et par dage efter besøget donerede kon­gen en sum penge til klostret.

End of story.


Artik­lens anonyme for­fat­ter ref­er­erer to “kro­nikør­er” og Luc­cas ambas­sadør og bogen Luciano Artusi, “Le antiche porte di Firen­ze”. Den har jeg ikke haft mulighed for at tjekke.

I den danske Wikipedia-artikel om kon­gen, som vis­er sig at være næsten afskrift fra en noget kri­tisk Salmonsen-artikel , bekræftes de to rejs­er til Italien:

1692–93 fore­tog han (Fred­erik IV) en lang uden­land­sre­jse. Vejen gik over Tysk­land til Ital­ien, hjem over Frankrig og Hol­land. Stor udvikling eller berigelse gav turen ham ikke; hans sans for åndelige nydelser for­blev uvakt, kun­st og viden­skab drog ham nu så lidt som siden, hvo­rimod hans prak­tiske sans vel lod ham ind­høste en del erfaringer ved det meget ny, han hørte og så. Men sam­tidig gav rejsen stødet til udvikling af en allerede da fremtræ­dende stærk sanse­lighed. En gang senere i sit liv (1708—09) vendte han tilbage til Ital­ien, men også da var udbyt­tet væsentligst adspredelse

Fred­erik 4. — Wikipedia, den frie encyklopædi

Hmmm. Det er i hvert fald et fak­tum, at der find­es en min­de­plade over kon­gens besøg på Por­ta San Gal­lo og en udoku­menteret fortælling om en kon­gelig affære på ital­ien­sk Wikipedia. 

Men hvad står der på min­de­pladen — hvem har fået den sat op — og hvorfor?


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *