I dag spadserede jeg lige en tur op til Piazza Liberta, sådan ca. 800 meter fra vores lejlighed i Firenze. Jeg ville gerne læse lidt om pladsens monumenter, hvoraf det ene er en stor vulgær triumbue og den anden Firenzes gamle “Nørreport” fra 1285, Porta San Gallo.
På San Gallo er der en mindeplade efter den dansk-norske kong Frederik IV’s besøg i byen i 1709, da Firenze var en del af hertugdømmet Toscana, regeret af Cosimo III Medici.
Det undrede mig lidt — der må da have været masser af regenter forbi og hilse på Cosimo III ?
Til min overraskelse var der en lille (røver?-)historie på den italienske Wikipedia-side, som jeg gengiver her ud fra en google oversættelse med lidt faktuelle tilføjelser:
Skandalen om klosterkongen og nonnen
Den kommende kong Frederik IV. forelskede sig under et besøg i Lucca i 1691 i en lokal adelskvinde. Maria Magdalena Trenta (1670–1740).
Det fik angiveligt Maria til — med familiens samtykke — at bryde sin forlovelse med Filippo Hercolonia af Bologna. Men Frederik rejste hjem til København uden at forbindelsen blev til noget. Han blev gift med Louise af Mecklenburg i 1695 og regerede fra 1699–1730 og sloges med Sverige i store nordiske krig.
Maria tog til Firenze og blev klosternonne i kirken Santa Maria Maddalena dei Pazzi. Her fornemmer man skandalen — en falden kvinde, som må bøde for sine synder.
Frederik havde imidlertid ikke glemt Maria og sendte hende derfor et miniatureportræt af sig selv indrammet med diamanter. Portrættet blev returneret til ham med et krucifiks og et brev, der angav, at Maria nu havde valgt Jesus som brudgom.
“Luccas ambassadør skrev, at suverænen (Frederik IV) ville forlade mødet med lommetørklædet på hans ansigt med fugtige øjne på randen af gråd”
I 1709 vendte Frederik tilbage til Firenze, nu som Danmarks og Norges kong Frederik IV. Han bad om at møde Maria Magdalena til stor bestyrtelse for værten, for man var ikke bestemt ikke vant til herrebesøg i klosteret.
For at “afværge enhver vanærende begivenhed” fik de lov at mødes på en religiøs helligdag med generel nadver og særlige bønner.
En eftermiddag havde de to en kort samtale under opsyn gennem en rist om religiøse anliggender — Maria Magdalena forsøgte angiveligt at overtale den danske konge til at konvertere til den romersk-katolske tro.
“Luccas ambassadør skrev, at suverænen (Frederik IV) ville forlade mødet med lommetørklædet på hans ansigt med fugtige øjne på randen af gråd”
Et par dage efter besøget donerede kongen en sum penge til klostret.
End of story.
Artiklens anonyme forfatter refererer to “kronikører” og Luccas ambassadør og bogen Luciano Artusi, “Le antiche porte di Firenze”. Den har jeg ikke haft mulighed for at tjekke.
I den danske Wikipedia-artikel om kongen, som viser sig at være næsten afskrift fra en noget kritisk Salmonsen-artikel , bekræftes de to rejser til Italien:
1692–93 foretog han (Frederik IV) en lang udenlandsrejse. Vejen gik over Tyskland til Italien, hjem over Frankrig og Holland. Stor udvikling eller berigelse gav turen ham ikke; hans sans for åndelige nydelser forblev uvakt, kunst og videnskab drog ham nu så lidt som siden, hvorimod hans praktiske sans vel lod ham indhøste en del erfaringer ved det meget ny, han hørte og så. Men samtidig gav rejsen stødet til udvikling af en allerede da fremtrædende stærk sanselighed. En gang senere i sit liv (1708—09) vendte han tilbage til Italien, men også da var udbyttet væsentligst adspredelse
Frederik 4. — Wikipedia, den frie encyklopædi
Hmmm. Det er i hvert fald et faktum, at der findes en mindeplade over kongens besøg på Porta San Gallo og en udokumenteret fortælling om en kongelig affære på italiensk Wikipedia.
Men hvad står der på mindepladen — hvem har fået den sat op — og hvorfor?
Skriv et svar