Kronikken er guf til en sprog- og argumentationsanalyse. Pia Kjærsgaards ‘opkast’ flyder ned over tv-skærmene og koryfæer som B.S. Ingemann og Jens Baggesen bruges som autoriteter. Det ser man ikke ofte i debatten!
Dråben, der har fået bægeret til at flyde over for kronikørerne, er vist den dramatiske og voldsomme rydning af Brorsons kirke natten til den 13. august i år.
“Vi har set indespærrede nødstedte i asyllejre blive knækket psykisk og begå selvmord, og nu har vi også set ordensmagten tvinge flygtninge ud af et kirkeasyl midt om natten, fordi Dansk Folkeparti kræver irakiske mænd, kvinder og børn tvangsdeporteret til et land, hvor de vil ære i overhængende livsfare!”
Det er altså DF, som har beordret rydningen af Brorsons kirke, forstår man.
Man kan nok synes, at rydningen var unødigt brutal, men hvis irakerne fik lov at blive i Danmark, ville det jo skabe præcedens — hvis jeg var afvist asylansøger ville jeg smutte op i Rind Kirkecenter og sætte mig. Hele vores asylsystem ville brase sammen.
Folketinget — ikke DF — vedtager vores asylpolitik. Venstre, Konservative og Socialdemokraterne har bakket op om hjemsendelsen, omend måden det gøres på har været kritiseret. Engelbrecht vil sikkert hævde, at de andre partier er bange for DF og bange for vælgernes reaktion, hvis de vedtager en særlov og lader irakerne blive.
Hos flygtningenævnet kan man læse om nogle af de sager, de har behandlet. En kristen familie med to voksne og to børn har fået opholdstilladelse, fordi kristne forfølges. En kurder fra det nordlige Irak har fået opholdstilladelse, fordi han risikerer at blive “æresdræbt” af familien til en pige, han var sammen med. Man kan også læse om en del sager, hvor asylansøgernes identitet ikke har kunnet fastslås. De bliver afvist.
I sammenligningen med besættelsestiden er Rune Engelbrecht altså modstandsbevægelsen. Uanset hvad man mener om dansk asylpolitik er det usmageligt selvpromoverende og misbrug af de mennesker, der satte livet på spil i kampen mod tyskerne.
Skriv et svar