Disse belæg kræver ofte at man accepterer noget usagt, som afsenderen opfatter som en selvfølge. Det usagte eller skjulte kalder man for hjemmel.
Et eksempel: I argumentet “Emma kan ikke køre bil, da hun er kvinde” er påstanden, at Emma ikke kan køre bil. Belægget er, at hun er kvinde.
Hvis man skal acceptere dette argument, skal man også godkende den usagte præmis, at kvinder generelt ikke kan køre bil.
Ved at lave argumentationsanalyse kan man altså afdække disse usagte præmisser.
Analysér følgende argumenter (find påstand/konklusion, belæg og evt. hjemmel):
- Da Janus ikke har læst en pind, vil han aldrig få sin eksamen
- Skattestoppet vil skabe masser af arbejdspladser
- Ole er sej. Han har megameget fravær.
- Det er en fremragende bog, for jeg kan lide den.
- Du giver for mange lektier for, for jeg kan aldrig nå at forberede mig.
Ordvalgsargumentation
Somme tider kan en afsender påvirke vores opfattelse af tingene ved at opfinde nye ord og betegnelser, som har negative eller positive konnotationer. Tag ordet i munden, smask lidt på det, spyt det ud og læg mærke til eftersmagen… (hov, dér var en vinmetafor!) ‘Havelåge’ er en flad, tung og klodset ting, der måske knirker lidt. Det er ikke ligefrem en topmoderne mountainbike.
- Lykkepiller
- Æresdrab
- Ældrebyrden
- Cafépenge (om SU)
- Fedterøvstillæg
- ‘Ekspert’ vs. ‘Smagsdommer’
- ‘Terrorist’ vs. ‘Frihedskæmper’
- Er Irak ‘besat’ eller ‘befriet’ af USA?
- ‘Det europæiske hus’
- Han kom cyklende på en gammel havelåge…
Autoritetsargumentation
Afsender kan forsøge at overbevise ved at henvise til, at han/hun selv er meget klog eller at andre mener det samme.
- har afsender selv autoritet på området? Hvis emnet er fodbold, vil Michael Laudrup have mere autoritet end hvis man diskuterer skattepolitik. Det kan altså afhænge af afsenders uddannelse, alder og erhverv om han/hun har autoritet på området.
- henviser afsender til nogen horisontale eller vertikale autoriteter?
- bruger afsenderen kvantitative argumenter? (Langt de fleste mener… ) De fleste kan jo tage fejl — man har i hvert fald lov til at være uenig.
Kilder:
“Godt dansk” af Peder Skyum Nielsen, 2008)
Skriv et svar