Jeg er nok primært enig med dig og vil tendere til at forbeholde intentionsbegrebet til en aktiv bevidsthed.
Men intentionsbegrebet er ikke så nemt at adskille fra begrebet affordance, som jo tilsiger, at objekter har ‘præferencer’.
Jeg mener ikke, at intention er den intention, der lægges i et objekt, hvilket en del designorienteret folk (eks Ole Sejer Iversen og kolleger) er ud til at mene. For mig at se indgår objekter og mennesker i konstellationer, hvor delene samvirker, hvilket også betyder, at objekter ikke kan ses som ‘neutrale’; de “virker ind” som en del af konstellationen. Objekter (eks: teknologier) har agens, som man vil sige inden for ANT og STS-forskningen.

Hej Ove
Tak for din kommentar og fordi du gider læse med.
Så vidt jeg kan se, så må det bero på en semantisk definition af ‘intention’ . Jeg tænker, at der skal en menneskelig bevidsthed til. En øloplukker og en chatrobot er skabt af mennesker, der har en intention. Men måske er jeg for firkantet — eller klynger mig til denne skelnen som en slags forsvarsmekanisme mod dystopien om maskinen, der bliver til menneske.
Jeg er ikke kyndig i Husserl og fænomenologi.