Gør Google os dummere?

“The most of my information I got from websites on the internet”

(SRP-elevs abstract 2012)

Jeg har nu læst de fleste af de SRP-opgaver, som jeg er censor på i år. Tendensen er klar: Eleverne bruger mindre tid på at læse trykte bøger og mere tid på online materiale.  Og det er vel bare en naturlig udvikling i en digital tidsalder. Om 5-10 år så ser man ikke længere henvisninger i opgaver til bøger, ligesom man heller ikke ser henvisninger til runeindskrifter. Bør det så bekymre os?

Er opgaver baseret på online materiale mere overfladiske/dårligere end opgaver baseret på læsning af traditionelle bøger? Min umiddelbare, personlige og helt udokumenterede fornemmelse er ja. Det er en tendens, at eleverne er blevet mere flygtige og overfladiske i deres hoveder, men selvfølgelig og heldigvis er der undtagelser.

RIP læsende hjerne. Velkommen digitale hjerne? (Undskyld Google, men jeg linker kun til billedet….)

Jeg har i år for første gang set en henvisning til en bog på Google Books – altså en onlineudgave af en papirbog. Men Google må på grund af ophavsretten kun vise et begrænset antal sider. Hvorfor har eleven dog ikke bevæget sig ned på biblioteket? Bekvemmelighed?

En anden elev har for emnet meget relevant trykt bog på sin litteraturliste. Men der er ikke henvist til den på noget tidspunkt i opgaven. Har eleven overhovedet åbnet den?

Nettet vinder terræn som medium i forhold til trykte bøger.

Fra dykker til surfer

En undersøgelse viste i 2006 at 89% af de canadiske ”college students” begyndte informationssøgning på Google i stedet for en bibliotekshjemmeside. (Barry Cull) Det er en stor udfordring at få elever til at grave dybere end Google.

Netmedieforskeren Nicholas Carr mener ligefrem at Google gør os dummere:

“Once I was a scuba diver in the sea of words, but now I zip along the surface like a guy on a Jet Ski”

Dertil kommer, at vi skal håndtere de sociale mediers fristelser samtidig med at vi arbejder, fordi vi er online 24-7 overalt. ”Sådan var det ikke i 90’erne”, da jeg skrev opgaver.

Som dansklærer støder jeg på elever, der påstår de aldrig har læst en rigtig bog, før de skal læse et selvvalgt værk på gymnasiet. Der læses stadig masser af trykte bøger, men ikke i 95% af en ungdomsårgang.

Eleverne bruger generelt materiale, der er frit tilgængeligt online. Wikipedia, netleksika. Det kan være fint nok til at faktatjekke ting, men det er jo ikke det samme som at sætte sig ned og læse hele kapitler i fx Niels Wium Olesens ”Den store krig” på 400 sider. De googler ’Ludendorff’ og får nogle henvisninger til leksikale brudstykker og nogle fine billeder, som de klistrer sammen uden den store kontekstforståelse.

Måske lider specielt historieopgaver under dette ”konteksttab”, da historie jo for hulen går ud på at forstå ”the big picture”?

”Den store krig” fås da også som e-bog, siger du? Ja, måske (jeg kan ikke finde den) men jeg har endnu ikke set elever henvise til en e-bog. Derfor håber jeg at forlagene bliver enige med eReolen – for det er vigtigt at gøre kvalitetsindhold digitalt tilgængeligt online. Nu. Ellers får vi en videnskløft mellem papirviden og onlineviden. Jeg vil mene at man burde bruge flere bibliotekspenge på dette.

Men selv hvis vi forestillede os at alt trykt materiale også kunne læses på en skærm – så er det langtfra sikkert at det vil blive fordøjet og bearbejdet på samme måde.

Hvad gør internettet i det hele taget ved vores læsning ? Neurologen Maryanne Wolf mener, at der er ved at ske en kognitiv revolution fra den læsende hjerne til den digitale hjerne. Og det er jo ikke kun eleverne, der går online, mens lærerne sidder med tunge folianter i skødet. Tænk over det: Hvor tit læser du mere end 5 minutter på den samme tekst på en skærm? Jeg tror efterhånden kun det er Information, som lægger længere, gode artikler ud på nettet. Ellers bliver man jo hele tiden sendt videre ad nye links. Efter 10 minutter ved skærmen har jeg nogle gange glemt, hvad det egentlig var jeg søgte efter. 3-4 klik har sendt mig et helt nyt sted hen, til en anden kontekst. Hjernen skal bruge tid på at afkode den nye kommunikationssituation og vurdere lødigheden i stedet for at forstå det faglige indhold.

Bliver du ikke også lidt distraheret af de underlige links til højre for denne tekst?

Når man sidder med en papirbog, så er der én tekst, hvor man i teorien har mulighed for at læse lineært i længere stræk i halve og hele timer uden stop. Selvfølgelig kigger man både frem og tilbage og streger under. Men man bliver i samme ”kontekst” i længere tid ad gangen. Man læser om pestens udbrud i 1347 og får ny information, som man måske ikke selv har ledt efter. Den nye information må bearbejdes og fører til nye spørgsmål.

Når man informationssøger på nettet, så går man typisk efter at få svar på bestemte spørgsmål. Fx ”Hvor udbrød pesten”. Man skimmer overskrifter og nøgleord for at nå frem til målet. Man klikker sig frem og tilbage mellem forskellige websider. Man søger på nøgleord og finder dermed ikke nye ting, som man jo af gode grunde ikke kan søge efter. Webtekster er typisk kortere, fordi vi ikke læser så længe ad gangen. (Eller de skrives kortere, fordi man ikke kan læse så længe ?) Hvis vi ikke finder det hurtigt, så surfer vi videre.

”Digital dybdelæsning/studielæsning”

Jeg har her fokuseret på ulemperne ved den digitale informationssøgning.  Der er selvfølgelig også masser af fordele, så lad os nu være konstruktive. Hvordan lærer vi eleverne at blive gode digitale dybdelæsere?

1)      Man kunne anbefale at indføre offlinetid, når man arbejder. Også i timerne på skolen. Hiv netkablet ud, eller sluk for wifi-knappen i kontortiden.

2)      Jeg tror mange elever opfatter bogmediet i sig selv som altmodisch. De har det næsten med bøger, som vi har det med runesten: Skal vi virkelig bruge tid på det ? Er det ikke forældet viden? Det vil de ikke gøre, hvis det er e-bøger. Man skal lære eleverne at arbejde med e-bøger på IPad, Kindle eller whatever.  At bruge markeringsværktøjer  og i det hele taget overføre de kendte læseteknikker fra papirbogen som skimme- overbliks- og studielæsning på e-bøger.

P.S. Godt nytår !

Kilder: “The most of my information is from the internet” 🙂

Jeg tænker at dette må være et vigtigt felt for læseforskerne. Ved nogen hvem der forsker i online læsning og kognition? Så vil jeg gerne vide det.

Nicholas Carr: ”Is Google making us stupid”.

Barry Cull: “Reading revolutions: Online digital text and implications for reading in academe

5.00 avg. rating (99% score) - 2 votes
5 kommentarer til “Gør Google os dummere?
  1. Lasse siger:

    Helt og aldeles enig. Jeg er ikke censor, men jeg ser tydelig en tendens til, at elever hellere vil findes svar på wikipedia og netaviser end i grundbøger.

    Det skader kvaliteten af det skriftlige og mundtlige arbejde. Jeg har selv rettet en SRP, som netop ikke refererer til en eneste grundbog i SRP på trods af et ellers oplagt emne.

    //lasse

  2. Hej Lars,
    Har først læst din blogpost nu, og derfor kan jeg først svare på den nu.
    Det er en dejlig post du har skrevet, den hvirvler gode spørgsmål op. Jeg kan også godt lide den søgende tilgang.
    1. Jeg savner lidt, at du forholder dig til om det er nettet eller indholdet på nettet, der i virkeligheden er udfordringen. Dit forslag nummer et tyder på, at det er det netbaserede/online medier, der er ’synderen’, selvom du jo er inde på, at e-bøger kan være lige så gode som un-linebøger (god vits?). Forskellen mellem at læse online og un-line medier er debateret mange forskellige steder, og der er forskere, der hævder, at skærmlæsning i sig selv giver dårligere forståelse – noget der meget bestemt afvises af andre læseforskere.
    2. Jeg savner også lidt, at du forholder dig til, om behovene er de samme, som da bogen havde sin storhedstid (ca. 1750-2000). I diskussionen mellem dykkeren og surferen kan man vel ikke sige, hvem der klarer sig bedst? Det er også et spørgsmål om behov – og hvad man skal bruge det til. Jeg er langt fra sikker, men kan man ikke forestille sig, at i og med, at viden eller måske rettere: information er til rådighed hele tiden, så er fordybelse i vidensmaterialer ikke så vigtig – her bliver det vigtige at finde og forholde sig til det, man finder? Ligesom det også er at forbinde det med alt muligt andet og andre. Og hænger du ikke bare fast i et paradigme, som du selv er uddannet i, hvor det er bogen som medie, der er garanten for … Ja, for hvad egentligt. Det er trykt så det er trygt i betydningen sandt? Hvis jeg har hørt det, er det et rygte, hvis jeg har læst det, passer det. (Har dog selv udfordringer med det, jeg læser på min e-bogslæser. Jeg kan ikke så ledet finde tingene igen, jeg savner det taktile i læsningen (men er ved at komme over det)).
    3. Dit løsningsforslag med afkoblingstid finder jeg underligt. Man løser ikke udfordringer ved at fjerne kilden til udfordring. At tror, man bevare de vilde dyr ved at sætte dem i zoologiske haver – eller urskoven ved at sætte den i vindueskarmen – er lidt tynd (læs: forkert). Det er snarere tegn på, at det er et restuarationsprojekt, du har gang i – og det kan man samtidig læse, at det ikke er.
    Men godt og tankevækkende indlæg – og læs gerne mine indvendinger som lige så søgende som dine refleksioner.

  3. Tak for din kommentar. Dine spørgsmål hjælper mig til at finde ud af, hvad jeg egentlig mener 🙂
    1) Begge dele. Mediet: Jeg har elever, som får ondt i hovedet/øjnene af at læse på en skærm. Indholdet: Man kan ikke låne alle de gode historiebøger som e-bøger.
    2) ”Når information er til rådighed hele tiden, så er fordybelse i vidensmaterialer er ikke så vigtig” … Det er jo netop den googlementalitet, som man møder hos eleverne – ”spørg Google”. Min påstand/pointe med Ludendorff er at konteksten, baggrundsforståelsen bliver vanskeligere at etablere, når man keyword-surfer og sammensætter lidt hist og pist fra de højest rankede sider.
    Jeg hænger her fast i et historieparadigme, ja. Men det gør læreplanen for stx så også. Historikerne har et særligt ansvar for at få eleverne til at se de store linjer og sammenhænge. (Nåja, så googler man selvfølgelig bare ’sammenhæng’, så er den ged barberet)
    3) Afkoblingsforslaget er lidt firkantet, ja. Det vigtige er at eleverne prøver at læse samme tekst bare ½-1 time i træk, fx til SRP-skrivning. Vil jeg påstå. Det er muligvis inspireret af Nadias essay om unge og internet: http://lektoren.dk/gaa-offline/

    • Tak Lars for dine svar, som jo tydeligt viser, at det er en kompliceret sag, vi taler om – eller rettere en kompleks sag. Derfor er det heller ikke underligt, at der ikke findes enkle svar. Elever og lærere er forskellige – ligesom skoler, kulturer osv – og man skal ikke foregøgle, at der findes en one-size-fits-all-solution. Dette viser dit første eks. i svaret også.
      Men hvis visse elever får ondt i hovedet af at læse på skærm, så får de jo lov til – bliver tilskyndet til – at læse analoge medier. Spørgsmålet er vel mere, om dette også gælder den anden vej: “Jeg kan ikke koncentrere mig om papirformatet”, hævder en elev. Hvad er svaret så? Det er ikke alt, der er tilgængeligt online og som e-tekster (der jo ikke nødvendigvis er on-line), og dem må man tilgå analogt. Dette argument er kun rigtigt, hvis teksterne er uomgængelige, og at der ikke findes lige så gode alternativer.
      Jeg er ikke en fortaler for, at alt skal foregå på en skærm – langt fra. Jeg støtter forskellighed og diversitet. Aktiviteter skal dog give mening. Noget skal ilkke foregå ‘med bog’, fordi det nu en gang er rationalet, at det skal det. At læse en bog er ikke en meningsfuld aktivitet – eller er det kun i meget specielle sammenhænge – ligesom at læse det på en skærm ikke er det.
      Det andet spørgsmål springer du lidt let over. Jeg er klar over, at der findes en læreplan, men vi diskuterer jo idealitet her – hvad mener vi ift. en særlig måde at agere på som lærende; som elev; som studerende.
      Det aspekt, jeg forsøger at bringe ind her, er, om det kan tænkes, at vores samfund bevæger sig hen et sted, hvor brugbare vidensformer ændrer sig – har ændret sig. Altså om det vidensparadigme, der voksede frem fra renæssancen og stabilserede sig op gennem 1800-tallet, om det er på retur eller i det mindste ved at transformere sig til noget andet. For mig at se har googlification ikke nødvendigvis noget med manglende evne til forbydelse at gøre. Men spørgsmålet er, om vores elever skal lære evnen til at sætte sig ind i detaljerede vidensdomæner, eller om de skal lære bestemte vidensdomæner dybt. Det vigtige er her nok ‘kritisk tænkning’ – som netop kræver både at man kan anvende viden og forholde sig til den – men samtidig at man kan vide/fornemme, om man har brug for mere viden (fordybelse).
      Fordybelse og overflade er ikke nødvendigvis modsætninger i denne sammenhæng. Dette synes jeg ikke rigtigt, du forholder dig til. Og det synes jeg heller ikke, du gør i med det tredje punkt, hvor du gerne vil have elever til at koncentrere sig om en enkelte – den samme tekst – gennem en tidsperiode (arbitrær?). Men det er da ikke et argument for at være koblet af – desuden kan man på ebogslæser (eller cloudreaders eller på hjemmesider, eller på dokumenter på en hvilket som helst device) bliver lige så lang tid på en enkelte side eller ved en enkelt tekst, det skal være. Hvis argumentet er, at der popper FB-beskeder op, som den lærende så vælger at fokusere på, så handler det jo om, hvordan man håndtere det at leve i en tid, hvor man (i princippet) altid kan kontaktes – er online. Jeg mærker nu en sms, fordi min lomme vibrerer. Skal jeg slå det fra – eller skal jeg lære at prioritere, hvad jeg vil gøre, når lommen vibrerer?

      Min pointe her i dette svar er egentlig ikke, at vi er uenige – og jeg er også overbevist om, at du har været igennem nogle af de samme overvejelser. Min pointe er snarere at fastholde kompleksiteten i spørgsmålet om ‘onlineness’ og dets konsekvenser.

    • danishbuddha siger:

      Jeg har hørt fra flere gamle studievenner som underviser i sprogfag at de brugere mindre tid på at lære eleverne hvor de skal finde kilderne hen ad, fordi de netop surfer rundt på overfladen og kigger. De skal lære kildekritikken på nettet istedet for, jeg har hørt om eksempler hvor der under kilder stod: Google søgning..

      Hvad det gør ved vores læsning er en anden sag, som kandidat studerende har vi rigtig meget læsestof og langt det meste af vores litteratur kommer enten i pdf eller fra online databaser hvor vi skal hente artiklerne. Nu døjer jeg personligt med større koncentrations besvær og ved at unge nu til dags også er vant til at zappe rundt som det passer dem, hvis det ikke fanger dem inden for de første 10 sek er de videre. Lær eleverne at bruge det fantatiske lille program til Chrome der hedder Evernot Clearly, så bliver alt “støjen” sorteret fra de sider hvor de sidder og prøver at finde informationer.

      Om man direkte skal indføre offline tid tror jeg næppe, for os der kan huske tiden før internettets og google omfavnelse af verden kan man nok sagtens, men de kommende generationer aner jo groft sagt ofte ikke hvad de skal gøre hvis de ikke har netforbindelse på en eller anden måde. At det så er sundt at prøve er en helt anden sag.

Skriv et svar til Lars Henriksen Annuller svar