Tekstanalyse kræver læsning

Læs tek­sten mere end én gang — Helst 3–4 gange. Der dukker nye ting op for hver gen­nem­læs­ning (prøv selv!). Tag notater, mens du læs­er. Skriv ned, hvad der undr­er dig, eller notér sted­er, du vil citere. Du kan evt. sam­le notater under forskel­lige punk­ter: Miljø, fortæller, sprog, osv. Disse notater hjælper dig til at komme igang — du er fak­tisk startet på din disposition.

Skriv dis­po­si­tion, før du starter med at skrive din tek­st­analyse. Over­skrifterne kunne være de neden­for nævnte, men prøv selv at være lidt kreativ. Når du har skrevet et afs­nit, så find en dækkende over­skrift. Et afs­nit med en per­son­karak­ter­is­tik kunne man fx kalde ‘Enspæn­deren’.…. Du kan have dis­po­si­tio­nen i et andet doku­ment eller i top­pen af dit analyse­doku­ment — eller du kan bruge Words dis­po­si­tionsvis­ning (i menu­en ‘vis’)  Det hjælper dig til at holde overblikket.

Analyseskema

Indledning

Hvilken genre er der tale om? Hvornår er tek­sten skrevet? Er tek­sten typisk for denne forfatter/periode? Slå evt for­fat­teren op på diverse lit­ter­atur­sider, fx for­fat­ter­web (kan nåes via medi­ateket) eller litteratursiden.dk
Undgå at skrive en masse om, hvor og hvornår for­fat­teren har gået i skole og hvad hans hund hed og hvor mange søsk­ende, de havde, osv. Med min­dre selvføl­gelig at det er rel­e­vant for tek­st­analy­sen, og du bruger oplysningerne i tek­st­analy­sen. Indled­nin­gen kan inde­holde et kort resumé med han­dlin­gens hovedtræk.

Fortællertype

Man skel­ner altid mellem for­fat­teren og fortælleren. I lange nov­el­ler eller roman­er kan der være flere fortællere eller for­fat­teren kan skifte mellem fortæl­letyper. Først kan man finde ud af, om fortælleren er eksplic­it (åbenlys) eller implic­it (skjult)

De almin­delig­ste fortæl­letyper er:

• Jeg-fortæller
• 3. per­sons­fortæller
• eller den alv­i­dende fortæller

Er fortælleren tro­værdig? Nogle for­fat­tere arbe­jder med utro­værdi­ge fortællere, der afs­løres af begiven­hed­erne omkring dem.

Synsvinkel

Fortælles his­to­rien fra én per­sons synsvinkel eller er vi “oppe i hov­edet” på flere per­son­er? Ser vi kun tin­gene ude­fra er der tale om ydre synsvinkel. Får vi ind­b­lik i per­son­ernes tanker og følelser er der indre synsvinkel.

Komposition

Er fortællin­gen kro­nol­o­gisk eller er der flash­backs eller flash­for­wards? Du har sikkert set film, der starter med en scene, som enten lig­ger langt før eller helt i slut­nin­gen af fortællin­gens kro­nolo­gi. På samme måde er det vigtigt at få fast­slået evt. tidsspring i en lit­terær tekst.

Personkarakteristik

Vælg de(n) væsentlig­ste person(er) ud, og gå tek­sten igen­nem for ting, der karak­teris­er­er denne/disse person(er). Ofte karak­teris­eres per­son­erne ved deres han­dlinger og rep­likker — fortælleren skriv­er ikke, “X er nærig” men fortæller måske “X gav 2 kr. til en jule­gave”. Du kan alt­så sige, at X er nærig og ref­erere til denne oplysning.

Det er vigtigt at skelne mellem indre og ydre karak­ter­is­tik. Per­son­ernes udseende og påk­læd­ning over­for deres egen­sk­aber. I en per­son­karak­ter­is­tik kan man vælge at bruge psyko­analyse eller Freuds per­son­lighedsmod­el, hvis det giv­er mening.

Miljø, tid, sted

Hvor foregår tek­sten? Hvilke normer og tra­di­tion­er præger miljøet? “Nord­kraft” af Jakob Ejer­s­bo udspiller sig i et narkomiljø — alle per­son­er har taget stof­fer og har en bestemt adfærd. Der find­es også en del “stof-slang”.

Sprog

Det er fint, hvis du kan finde forskel­lige “sprog i sprog­et” — er der slang, ind­forstået fagsprog eller eksem­pler på højtideligt sprog? Bruger fortælleren plud­seligt nogle over­rask­ende ord?

• Er der sam­men­ligninger (Hun duft­ede som en rose) eller metafor­er (Hun er en engel)
• Besjæling: En ting eller et dyr får men­neske­lige egen­sk­aber: (Hun­den så kærligt op).
• Sym­bol­er: Visse konkrete ting kan stå for mere end sig selv. Fx sym­bol­is­er­er et hjerte i visse sam­men­hænge kærlighed

Tema(er) i teksten

Hvilke generelle prob­le­mer bliv­er illus­tr­eret i den konkrete his­to­rie? Overvej og kom­men­tér nov­el­lens titel.

Perspektivering

At ‘sætte noget i per­spek­tiv’ bety­der at man sam­men­lign­er det med noget andet. Det kan være en anden tekst, eller oplevelser man selv har haft. Hvis temaet fx er men­neskers forhold til døden, kan ens egen erfar­ing med at gå til begrav­else bruges til sam­men­lign­ing med tek­sten. Det kan også være en his­torisk per­spek­tiver­ing: Måske er det vigtigt at vide noget om den his­toriske kon­tekst for at forstå tek­sten. Du kan sam­men­ligne med film, andre tek­ster, billed­er, osv.

Samlet fortolkning/Konklusion:

Her sam­ler du op/konkluderer på alt, hvad du har fun­det ud af i analy­sen. Hvis det var matem­atik, så er analy­sen mellem­reg­ningerne og for­tolknin­gen resul­tatet med to streger under! Her må du gerne skrive en halv side, hvor du fremhæver det væsentlig­ste ved tek­sten. Gen­t­agelser kan ikke undgåes — men sørg for, at det er det vigtig­ste, du gentager.

Redigerings- og korrekturfasen

Til sidst redi­ger­er du din tekst. Omfor­mulér dårlige sæt­ninger, fork­lar noget tydeligere, skær gen­t­agelser væk. Har du skrevet noget under ‘kom­po­si­tion’ som egentlig hør­er til i et andet afs­nit? — så flyt det. Til sidst læs­er du kor­rek­tur for stave­fe­jl og teg­n­sæt­nings­fe­jl. Skriv din tekst ud, og ret i den med en blyant — det er næsten umuligt at læse kor­rek­tur på en skærm. Det er også en god idé at læse kor­rek­tur og rette fejl en dag senere, så øjnene ikke bare “læs­er” det, man har i hovedet.