Jeg har hørt fra flere gamle studievenner som underviser i sprogfag at de brugere mindre tid på at lære eleverne hvor de skal finde kilderne hen ad, fordi de netop surfer rundt på overfladen og kigger. De skal lære kildekritikken på nettet istedet for, jeg har hørt om eksempler hvor der under kilder stod: Google søgning..

Hvad det gør ved vores læsning er en anden sag, som kandidat studerende har vi rigtig meget læsestof og langt det meste af vores litteratur kommer enten i pdf eller fra online databaser hvor vi skal hente artiklerne. Nu døjer jeg personligt med større koncentrations besvær og ved at unge nu til dags også er vant til at zappe rundt som det passer dem, hvis det ikke fanger dem inden for de første 10 sek er de videre. Lær eleverne at bruge det fantatiske lille program til Chrome der hedder Evernot Clearly, så bliver alt “støjen” sorteret fra de sider hvor de sidder og prøver at finde informationer.

Om man direkte skal indføre offline tid tror jeg næppe, for os der kan huske tiden før internettets og google omfavnelse af verden kan man nok sagtens, men de kommende generationer aner jo groft sagt ofte ikke hvad de skal gøre hvis de ikke har netforbindelse på en eller anden måde. At det så er sundt at prøve er en helt anden sag.

Tak Lars for dine svar, som jo tydeligt viser, at det er en kompliceret sag, vi taler om — eller rettere en kompleks sag. Derfor er det heller ikke underligt, at der ikke findes enkle svar. Elever og lærere er forskellige — ligesom skoler, kulturer osv — og man skal ikke foregøgle, at der findes en one-size-fits-all-solution. Dette viser dit første eks. i svaret også.
Men hvis visse elever får ondt i hovedet af at læse på skærm, så får de jo lov til — bliver tilskyndet til — at læse analoge medier. Spørgsmålet er vel mere, om dette også gælder den anden vej: “Jeg kan ikke koncentrere mig om papirformatet”, hævder en elev. Hvad er svaret så? Det er ikke alt, der er tilgængeligt online og som e‑tekster (der jo ikke nødvendigvis er on-line), og dem må man tilgå analogt. Dette argument er kun rigtigt, hvis teksterne er uomgængelige, og at der ikke findes lige så gode alternativer.
Jeg er ikke en fortaler for, at alt skal foregå på en skærm — langt fra. Jeg støtter forskellighed og diversitet. Aktiviteter skal dog give mening. Noget skal ilkke foregå ‘med bog’, fordi det nu en gang er rationalet, at det skal det. At læse en bog er ikke en meningsfuld aktivitet — eller er det kun i meget specielle sammenhænge — ligesom at læse det på en skærm ikke er det.
Det andet spørgsmål springer du lidt let over. Jeg er klar over, at der findes en læreplan, men vi diskuterer jo idealitet her — hvad mener vi ift. en særlig måde at agere på som lærende; som elev; som studerende.
Det aspekt, jeg forsøger at bringe ind her, er, om det kan tænkes, at vores samfund bevæger sig hen et sted, hvor brugbare vidensformer ændrer sig — har ændret sig. Altså om det vidensparadigme, der voksede frem fra renæssancen og stabilserede sig op gennem 1800-tallet, om det er på retur eller i det mindste ved at transformere sig til noget andet. For mig at se har googlification ikke nødvendigvis noget med manglende evne til forbydelse at gøre. Men spørgsmålet er, om vores elever skal lære evnen til at sætte sig ind i detaljerede vidensdomæner, eller om de skal lære bestemte vidensdomæner dybt. Det vigtige er her nok ‘kritisk tænkning’ — som netop kræver både at man kan anvende viden og forholde sig til den — men samtidig at man kan vide/fornemme, om man har brug for mere viden (fordybelse).
Fordybelse og overflade er ikke nødvendigvis modsætninger i denne sammenhæng. Dette synes jeg ikke rigtigt, du forholder dig til. Og det synes jeg heller ikke, du gør i med det tredje punkt, hvor du gerne vil have elever til at koncentrere sig om en enkelte — den samme tekst — gennem en tidsperiode (arbitrær?). Men det er da ikke et argument for at være koblet af — desuden kan man på ebogslæser (eller cloudreaders eller på hjemmesider, eller på dokumenter på en hvilket som helst device) bliver lige så lang tid på en enkelte side eller ved en enkelt tekst, det skal være. Hvis argumentet er, at der popper FB-beskeder op, som den lærende så vælger at fokusere på, så handler det jo om, hvordan man håndtere det at leve i en tid, hvor man (i princippet) altid kan kontaktes — er online. Jeg mærker nu en sms, fordi min lomme vibrerer. Skal jeg slå det fra — eller skal jeg lære at prioritere, hvad jeg vil gøre, når lommen vibrerer?

Min pointe her i dette svar er egentlig ikke, at vi er uenige — og jeg er også overbevist om, at du har været igennem nogle af de samme overvejelser. Min pointe er snarere at fastholde kompleksiteten i spørgsmålet om ‘onlineness’ og dets konsekvenser.

Det skader kvaliteten af det skriftlige og mundtlige arbejde. Jeg har selv rettet en SRP, som netop ikke refererer til en eneste grundbog i SRP på trods af et ellers oplagt emne.

//lasse