lektoren

An arrow divider

Bliver Afghanistan et nyt Vietnam?

4 min­ut­ters læsning
Mullah Omar
Mul­lah Omar

Okto­ber 2009 blev den hidtil blodig­ste måned for det amerikanske mil­itær,  skriv­er New York Times.

8 amerikanske sol­dater mist­ede livet tirs­dag og i alt 53 sol­dater er dræbt i denne måned, og det er alt­så det højeste tal siden inva­sio­nen i 2001.

Under viet­namkri­gen fra ca. 1960–1973 mist­ede USA 58.000 sol­dater, mens tab­stal­let for Afghanistan ”kun” er på 906  (Ifølge Ica­s­u­al­ties ). Der er alt­så meget store forskelle på de to kon­flik­ter, men der er også nogle ligheder.

I Viet­nam kæm­pede USA en såkaldt asym­metrisk krig mod Viet­cong, en low-tech gueril­la-bevægelse, som var svære at skelne fra civile. Amerikanske sol­dater dræbte tusin­der af civile viet­name­sere, mens de forsøgte at finde fjen­den. USA tæppe­bombe­de Viet­nam fra luften for at undgå tab, men Viet­con­gerne kravlede ned i deres huller og kom op igen, når fly­ene var væk.

I Afghanistan bruges ”smart bombs” og drone­fly. Hvor mange civile afghanere, der er slået ihjel, kan vi kun gisne om. Nyhedsme­dierne bringer ikke mange billed­er fra kampzonen.

I Viet­nam voksede det mil­itære engage­ment støt og roligt indtil USA i 1968 havde ca. 500.000 sol­dater i Viet­nam. I Afghanistan er der nu ca. 68.000 amerikanske sol­dater . Afghanistan er dobbelt så stort som Viet­nam, og der er da også flere kræfter i mil­itæret, som gerne vil have væsentligt flere sol­dater sat ind . Men hverken USA eller de andre NATO-lande har lyst til at lægge flere lig­pos­er til.

I Viet­nam over­tog USA en kolonikrig fra Frankrig, der udviklede sig til en grotesk styrkeprøve under den kolde krig. USA allierede sig med Syd­viet­nams dik­ta­tor Diem, som ikke ville holde frie valg, og som fængslede og tor­tur­erede poli­tiske mod­standere, for­di USA var ”nødt til” at ind­dæmme kom­mu­nis­men. For­målet med kri­gen blev stadigt vanske­ligere at se og fastholde troen på, og den blev meget upop­ulær i den amerikanske befolkning.

I Afghanistan start­ede det jo med Al Qae­da. Nå, nej, det start­ede med Irak. For Sad­dam Hus­sein støt­tede jo Al Qae­da, gjorde han ikke? Og helt i starten var der jo 9–11. Nu ved jeg det: Afghanistan er gengæld for/sikring mod  9–11.

Der var det : Det er ”krig mod ter­ror”.  På uden­rigsmin­is­teri­ets Afghanistan por­tal kan man læse at :

For­målet med den danske ind­sats er at forhin­dre at lan­det igen bliv­er et frist­ed for terrorister.

Men formelt er kri­gen en slags for­vok­set afghan­sk poli­ti­ak­tion. Det inter­na­tionale sam­fund hjælper den afghanske regering med at få styr på deres eget land, og NATO har da også et FN-man­dat. Så der er ikke noget at komme efter.

Jeg er helt med på, at vi må støtte kam­p­en mod ter­ror­isme, men det er  jo Tal­iban-bevægelsen og ikke Al Qae­da, vi sky­der på. Er Tal­iban en ter­ror­bevægelse? Vel ikke mere end så mange andre oprørs­bevægelser rundt om i ver­den. Er det anti­demokratiske fun­da­men­tal­is­ter med en for­færdelig poli­tik? Ja, da. Men er det prisen værd at bekæmpe dem?

Dan­mark har mis­tet 27 sol­dater i alt, sen­est 1 i sid­ste uge. Den 9. April 1940, hvor dan­sk ter­ri­to­ri­um var direk­te truet faldt 13. Det er i sand­hed en glob­alis­eret ver­den, vi lever i.

Jeg kunne godt tænke mig at være en flue på væggen i  statsmin­is­teri­et og uden­rigsmin­is­teri­et,  når de diskuter­er Dan­marks engage­ment i Afghanistan. For efter det afghanske farce­valg  synes jeg efter­hån­den det bliv­er vanske­ligere at holde fast i begrun­delsen for at være der. Karzai har jo ikke et demokratisk man­dat fra den afghanske befolkning.

Bidrager de danske styrk­er i Afghanistan til Dan­marks sikker­hed ? Næppe. Ter­ror­is­men er glob­al. Al Qae­da-ledere, heri­b­landt mr. Bin Laden him­self har angiveligt søgt ly i Pak­istan – burde vi så ikke føre kri­gen videre der?

I dag er to ter­rormistænk­te anholdt i Chica­go – meget langt fra Hel­mand. Hvis vi føl­ger ratio­nalet bag Afghanistan-kri­gen, bør vi alt­så gå i krig mod Chi­ga­co, da de giv­er ly til terrorister!

Den eneste rationelle grund til at være i Afghanistan er i mine øjne den poli­tiske good­will vi får ved at støtte vores vigtig­ste allierede siden 2. Ver­den­skrig, USA.

Hvis jeg var uden­rigsmin­is­ter, ville jeg prøve at få udar­be­jdet nogle forskel­lige exit­strate­gi­er, men det er de sikkert også i fuldt sving med over there. De har jo erfarin­gen fra Vietnam.


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “Bliver Afghanistan et nyt Vietnam?

  1. Morten Henriksen Avatar
    Morten Henriksen

    Jeg er enig i det meste af, hvad du skriv­er. Jeg har alligev­el to anker.

    1)
    ” Den eneste rationelle grund til at være i Afghanistan er i mine øjne den poli­tiske good­will vi får ved at støtte vores vigtig­ste allierede siden 2. Ver­den­skrig, USA.”

    Har vi ikke trods alt en forplig­telse over­for det land, som vi har været med til at invadere? Alt­så forstå mig ret — det ser ikke godt ud for “the war on ter­ror” i Afghanistan lige nu, og måske ser det end­da end­nu værre ud for vores forsøg på at reformere lan­det, jvf. val­get, som du selv skriv­er. Men jeg men­er, at der er en ten­dens til at glemme, at “rydde op” efter sig selv, så at sige. Lan­det har ikke lige­frem fået det bedre på grund af FN og NATOs inva­sion af Afghanistan — skylder vi ikke i det mind­ste Afghan­erne at sørge for, at lan­det er i en bedre stand, reelt, end da vi invaderede det? Er det ikke fork­ert at måle vores tilst­ede­værelse i et land, alt­så som krigs­førende magt, på hvorvidt man får nogen gevinst ud af det, eller ej? Jo, der dør danske sol­dater, og andre sol­dater fra forskel­lige andre lande, men det er trods alt krig. En krig som vi start­ede mod et andet land, selvom vi sagde, at vi var på jagt efter Bin Laden? Jeg siger ikke, at tilst­ede­værelsen af sol­dater skal være der, selvom det ikke nyt­ter, jeg siger blot, at der ikke er forsøgt nok end­nu for at ret­færdig­gøre vores tilbagetrækning.

    2)

    “Hvis jeg var uden­rigsmin­is­ter, ville jeg prøve at få udar­be­jdet nogle forskel­lige exit­strate­gi­er, men det er de sikkert også i fuldt sving med over there. De har jo erfarin­gen fra Vietnam.” 

    Det tolk­er jeg som om, at du godt men­er, at man kan sam­men­ligne Viet­nam-kri­gen med Afghanistan. Det kan man for så vidt også i forhold til den fjende, som der kæm­pes imod og man kan vel også drage par­al­leller omkring for­vent­nin­gen om en hur­tig sejr, der blev skiftet ud med en lang­varig krig, hvis pop­u­lar­itet kun er dal­ende. Men den afgørende forskel, men­er jeg, er at USA ikke står alene som det krigs­førende og invaderende land. Der er jo givet et FN-Man­dat til inva­sio­nen! De står ikke alene, og alle de bebre­jdelser som kri­gen før­er med sig sæt­ter sig ikke kun på et land. Det sæt­ter sig netop på de alle de krigs­førende parter. Der­for vil den samme “skam”, der ramte USA efter Viet­nam, ikke ramme hverken USA eller resten af den vestlige ver­den i så høj grad.

    Når det er sagt, godt oplæg og super­spæn­dende artik­ler herinde 🙂

  2. Adjunkten Avatar

    ad 1) Jo, vi har en forplig­telse til at rydde op — men vores allierede har ikke vil­jen til at bruge den mil­itære kapacitet der skal til.
    I slut­nin­gen af 1940’erne del­tog ca. 1 mio. allierede sol­dater og civile i freds­besæt­telsen af Tysk­land. Det er noget lig­nende, der skal til i Afghanistan.

    ad 2) NATO har FN-man­dat, ja, og det giv­er selvføl­gelig mis­sio­nen legit­imitet til forskel fra Viet­nam-kri­gen. Men man­datet hjælper jo ikke meget, når ingen vil ofre de sol­dater, der skal til.
    Man­datet blev fornyet den 13. okto­ber, dvs. før 2. val­grunde blev aflyst.

    Det er noget lort — vi kan ikke lade afghan­erne i stikken, men jeg synes heller ikke vi kan støtte en halvh­jertet mil­itær ind­sats som ikke vil nå målet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *