lektoren

An arrow divider
Bølgelængde

6: Forandringer og periodisering

Dette indlæg er num­mer 6 af 11 i serien De faglige mål i historie
5 min­ut­ters læsning
Elev­erne skal kunne fork­lare sam­fundsmæs­sige foran­dringer og diskutere peri­odis­er­ing­sprin­cip­per, siger det 6. bud i his­to­rielær­erens moselov.

Det er jo egentlig to bud klas­ket sam­men med et ‘og’ — der er også lidt over­lap til det 4. bud: Hvis man har set et sam­spil mellem men­neske, natur og sam­fund, så har man vel også fork­laret det.

Fork­lar­ing

Nå. Hvor­dan lær­er man elev­erne at fork­lare sam­fundsmæs­sige foran­dringer? Det er da ikke så let. Det kræver fx at du selv har en idé om det.

De mest egnede for­løb til det på min disk er nok ‘de store rev­o­lu­tion­er’, indus­tri­alis­erin­gen, nazis­men og Dan­mark i 1960’erne.

Det vigtig­ste pæd­a­gogiske trick er at jeg (vi?) foren­kler tin­gene af pæd­a­gogiske grunde. Eller at man pos­tulerer en sam­men­hæng mellem 2 fak­tor­er, fx kvin­dernes ind­tog på arbe­jds­markedet og skilsmis­se­tal­lene. Elev­erne læser/hører fork­laringer og gen­t­ager dem så. Kunne man bede de dygtig­ste om at udfor­dre de gængse forklaringer?

Det kunne også være en AT-øvelse at diskutere forskellen på et naturv­i­den­sk­a­beligt bevis og en his­torisk ‘fork­lar­ing’.

Peri­odis­er­ing

Kro­nologi­for­lø­bet i 3.g er oplagt til at diskutere peri­odis­er­ing­sprin­cip­per. ‘Peri­ode’ bety­der jo blandt andet afgrænset tid­saf­s­nit. Så man skal have elev­erne til at tænke over, hvor­for vi afgrænser his­to­rien, som vi gør — og tænker jeg, hvilke for­domme der lig­ger i vores opdeling.

Bølgelængde
His­to­rien gen­t­ager sig, hævder nogle. Men ikke helt som en fysisk peri­ode: “Det vari­a­tion­s­møn­ster som en cyk­lisk pro­ces gen­nem­løber før den beg­y­n­der at gen­t­age sig ” Billede fra Wikipedia commons.

Først kunne man bede elev­erne opdele deres eget liv i 3–4 peri­oder. Hvilke kriterier/principper bruger de? Bopæl, fam­i­lieforhold, andet? Derefter skal de overtage side­man­dens prin­cip­per og lave en ny peri­odis­er­ing af deres eget liv efter dem. Hvilken forskel gør det? Derefter går man fra navle- til nations/verdenspilleri… hvilke forskelle og lighed­er er der? Hvad bruger man his­to­riefortælling og peri­odis­er­ing til?

Jeg har forsøgt mig med et ske­ma, hvor jeg har ind­sat alle for­løb fra studiepla­nen + nogle vigtige årstal. Elev­erne udfylder ske­maet grup­pe­vis og kol­lab­o­ra­tivt i Google Docs.

 

 

Årstal

Europas- /verdenshistorie

Danmarkshistorie

-3000 – 500 Antikkens kul­tur­er:

Egypten

Græken­land:
(600 – 330 fvt.)

Demokrati­et:

Kul­tur:

Rom:
(500 – 100 fvt)

Poli­tisk organisation: ?

49 – 44 fvt: ?

Storhed­stid (0–200 )

Pax Romana: ?

Provin­serne:

Årsager til romer­rigets sammenbrud:

476:

(Dan­sk oldtid var­er indtil omkring 800.

Ste­nalder, bronzealder, jer­nalder. Overve­jende landbrugskultur.

Skal man sige at ”danskernes” kul­tur er under­ud­viklet eller bare anderledes … ? J)

500‑1500 Mid­de­lalderen: (Husk også AT)

476: Folke­van­dringer betød at vestrom gik under, men det østlige romer­rige blev til Byzans med hov­ed­staden Konstantinopel.

Feu­dal­sam­fun­det eller lensvæsenet

Kon­gen giv­er jord i len til stor­mænd => god­se­jere => fæstebønder

Bøn­der betalte med hov­eri og naturalier.

Kirken: Præster havde dannelsesmonopol

800: Franker­rigets kejs­er Karl den store blev kro­net i Rom af paven. Kirken og stat­en arbe­jd­ede sammen.

Kirken havde enorm magt pga livet efter døden og skærsilden.

Apos­tlen Peter => Paven => Ærke­bis­pen => Bis­pen => Præsten.

Klos­terord­ner. Der opstod mange forskel­lige munke­ord­ner, som skulle god­k­endes af paven.

Flere magtkampe mellem kirke og kongemagt, fx investi­turstri­den 1076.

Korsto­gene: Paven sendte krigere til Jerusalem på korstog. ”Gud vil det!”. Jerusalem ero­bret i 1099.

Korsrid­derne ville få en plads i himlen, hvis de døde i kamp

Pesten 1347–52: Stærkt smit­som pest over­ført af rot­ter blev af de såkaldte ”fla­gel­lanter” opfat­tet som Guds straf.

Islam: I 600-tal­let opstår Islam efter Muhammeds død og kali­fatet dækker Mellemøsten, Nordafri­ka og Spanien. Arabisk/muslimsk kul­tur klart
den europæiske overlegen.

800 – 1050: Vikingetiden
. Danske vikinger tog til Eng­land og plyn­drede og voldtog.

965: Har­ald Blå­tand lod sig døbe, pga. Pop­pos jern­byrd og ”kristnede” Dan­mark — ifølge Jellingestenen.

1066: Vil­helm Ero­br­eren ero­brede Eng­land fra Normandiet.

1169: Kong Valde­mar og Biskop Absa­lon iværk­sæt­ter korstog i Øster­søen – ind­tager Arkona.

1219: Dan­nebrog falder angiveligt ned fra himlen under korstog i Estland

1450 –

1450

1650

De store opdagelser – kulturmøde

Refor­ma­tio­nen og de store opdagelser

Renæs­san­cen: nyt syn på men­neskekrop­pen – hvorfor?

De store opdagelser

1492:

1498:

1550: Den spanske konge ind­førte stop for nye ero­bringer indtil spørgsmålet om den oprindelige befolkn­ings ret­tighed­er blev afk­laret. En
række ekspert­er skulle vur­dere om indi­anere var rigtige men­nesker eller slaver uden sjæl, på samme niveau som dyr.

Refor­ma­tio­nen

Viden­sk­aben løs­riv­er sig fra Bibe­len (AT?)

1517:

1543:

1613: Galilei: Viden­skab skal bygge på sanseer­faringer og ikke Bibelen

1750 — 1789 De store revolutioner

1776:

1789:

Den danske rev­o­lu­tion 1830–1849

1848:

1849:

1914 – 19

1933:

1940 :

1943:

1945:

1870 – 1914 Impe­ri­al­is­men og 1. Verdenskrig
1917 – 1939 Mellemkrigsti­dens Sov­jet og USA

1917:

1933:

1945 –

2012

Den kolde krig

1945:

1961:

1989:

Afkolonis­er­ing Palæsti­nakon­flik­ten

1948:

1967:

1994:

Europæisk inte­gra­tion /globalisering

1957 (EU)

1991

2001:

2003:

2004: (EU)

Dan­mark 1945 – 2007

(over­før evt. Dan­marksske­maet hertil.

1957 – 73

1992

2003:

2006 — 8 : Muhammed­krisen part 1 og 2.

Når ske­maet er udfyldt diskuter­er vi nedenstående:

  • Kunne man peri­odis­ere his­to­rien anderledes?
  • Hvilken opfat­telse af his­to­rien lig­ger der bag måden at peri­odis­ere på? (Mid­de­lalder )
  • På hvilke tid­spunk­ter har der været kon­flik­ter mht kul­tur­møder i verdenshistorien?
  • I hvilket omfang er Dan­mark­shis­to­rien påvir­ket af verdenshistorien?
  • Dan­marks “vikingetid” — hvor­for hed­der det ikke bare mid­de­lalder? Vikingerne var ikke de eneste som kunne sejle langt, som vikingeskib­smuseets kom­mende udstill­ing vis­er. Er peri­odis­erin­gen et udtryk for senere tiders trang til at hævde ‘dan­sk’ eller ‘nordisk’ som noget særligt i forhold til fx ‘europæisk historie’?
  • Mid­de­lalderen — Det må have været ‘ned­eren’ at leve i de små 1000 år lige i midten af Antikken og Renæssancen …
  • Nyere europæisk his­to­rie: Vil kom­mende Europahis­to­riebøger starte i 1957 i stedet for 1945 ?

Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *