Om at skrive essay

Michel Montaigne Wikipedia Commons

Michel Montaigne
Wikipedia Commons

Ordet ‘essai’ stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest ‘forsøg’, ‘udkast’ eller ‘undersøgelse’.

Litterært betegner essayet en kortere prosatekst, hvor skribenten reflekterer over et almenmenneskeligt emne og krydrer sin tekst med personlige oplevelser eller observationer. En lille hverdagsdetalje eller personlig oplevelse kunne godt give anledning til nogle generelle overvejelser, som har almen interesse. Essayets personlige stil kan bl.a. komme til udtryk ved, at essayisten henvender sig direkte til sin læser, fx “nu synes du måske, jeg lyder sentimental, men…”.

I et af sine 107 essays forklarer Montaigne, hvad der måske er essayets vigtigste kendetegn:

“Jeg fremsætter her nogle formløse og uafklarede idéer, i lighed med de folk der lægger tvivlsspørgsmål frem til debat i skolerne. Ikke for at få slået sandheden fast, men for at søge den.”

En vigtig forskel på kronikken og essayet er, at man i kronikken gerne skulle nå frem til en afklaret holdning til et bestemt emne, mens man i essayet altså gerne må nå frem til en “åben slutning”. Essayisten er ikke nødvendigvis nået frem til et endeligt svar, men har undervejs i skriveprocessen gennemgået nogle overvejelser og stillet nogle spørgsmål til sig selv.

I Danmark skrev Holberg essays under titlerne “Epistler” og “Moralske Tanker”. Essaygenren lever i vores tid i avisspalterne som klummer – og så selvfølgelig i dansktimerne på gymnasiet! :-).

I skole-essays skal man dog som regel tage udgangspunkt i én eller flere tekster og emnet er altid danskfagligt, dvs. noget med litteratur, sprog eller medier. Du bliver også bedømt på din evne til at anvende din danskfaglige viden – så tjek evt. din undervisningsbeskrivelse for inspiration – har du haft et forløb med begreber du kan trække på?

Her skal man vise, at man kan redegøre for de væsentligste synspunkter, og at man kan tage selvstændigt stilling til dem. Det selvstændige og personlige præg er meget vigtigt i essayet. Skrivearbejdet med essayet kan deles op i tre:

Find frem til hovedsynspunkter i tekstforlæg

Inden du starter på din egen tekst, skal du i en slags indledning forholde dig til det tekstforlæg, du (som oftest) bedes tage udgangspunkt i. Du skal i denne sammenhæng (ligesom i tekstanalysen)

  • præsentere tekst og forfatter.
  • præsentere læseren for en række af tekstens hovedpointer, som forfatteren giver udtryk for.
  • fortælle om, hvilke af disse pointer/synspunkter, som har inspireret dig.

På denne måde kommer tekstforlægget til at danne optakt til dit selvstændige essay, som følger herefter.

Dine personlige synspunkter

I din egen tekst skal du reflektere over det problem/de temaer/synspunkter mv., som du tidligere har trukket frem fra teksterne. Det er vigtigt, at du går i dialog med de tekster, du skal tage udgangspunkt i og ikke bare skriver løs ud af din egen tangent. Du skal i dit essay demonstrere selvstændig tænkning, og du skal sørge for at begrunde dine synspunkter og dokumentere dine iagttagelser.

Essayet veksler gerne mellem personlige, konkrete oplevelser eller iagttagelser fra hverdagen og så et mere abstrakt niveau, hvor de små konkrete ting knyttes til nogle almene “trends” i samfundet.

Jeg har fået lov at bruge et uddrag af et essay i et blogindlæg om digitale distraktioner. Her kan du måske få en fornemmelse af essaystilen.

Konklusion

Her samler du op på din undersøgelse af emnet / temaet, som det kommer til udtryk i dit essay, og du gør dig overvejelser i relation til den tekst/de tekster, du startede med. Har din undersøgelse/refleksion:

  • bekræftet de hovedtanker/påstande, som lå i tekstforlægget ?
  • nuanceret forfatterens synspunkter; føjet nye til ?
  • sat spørgsmålstegn ved ét eller flere af af synspunkterne/påstandene ?
  • rejst nye spørgsmål som kræver nye undersøgelser og nye svar ?

Man skal altså virkelig kunne bruge de tekster, man bliver bedt om at forholde sig til. Man skal tage selvstændigt stilling til de synspunkter, de lægger frem Man skal argumentere for sine synspunkter – “jeg synes” er ikke nok.

Censorernes gode råd fra 2014:

– Undgå at diskutere på baggrund af teksten, derved kommer essaybesvarelserne til at minde om kronikker
– Større anvendelse af (dansk)faglig viden
– Brug eksempler
– Der skal kobles mellem eksempler og overvejelser/refleksioner
– Mange har svært ved at ramme en essayistisk sprogtone
– Afrundingerne er enten for lukkede og konkluderende eller for åbne – ofte med en afsluttende læserhenvendelse

 


*) Kilde: uvm.dk

Kilder i øvrigt:

Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: “Skriftlig eksamen i dansk”, 2014

Fibiger mfl.: “Litteraturens Veje”

Krogh mfl: “Skrivebogen”
Jensen, Thorkil Borup:”At tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere”

Sune Weiles beskrivelse og definition af essayet.

Censorernes råd og vink fra 2014

5.00 avg. rating (99% score) - 3 votes
Udgivet i Skriftlig dansk

Write a comment