lektoren

An arrow divider
EU-flag: http://www.flickr.com/photos/hounddog32/2717106433/lightbox/

Fylder EU for lidt i historieundervisningen?

3 min­ut­ters læsning
EU-flag: http://www.flickr.com/photos/hounddog32/2717106433/lightbox/

Kilde: Jon Rogers, Flickr

Jeg har lige været på EU-kur­sus for his­to­rielærere. 5 dygtige oplægsh­oldere og en didak­tisk workshop.

På vej hjem kom jeg til at spekulere lidt på om EU fylder for lidt i vores under­vis­ning, når nu 50–60% af dan­sk logivn­ing kom­mer fra EU ?

Er det måske end­da lige så vigtigt for vores stu­den­ter at forstå bag­grun­den for Liss­abon­trak­tat­en som den danske grundlov?

Lære­pla­nen i his­to­rie for stx, siger at kernestof efter 1914 er:

1914–1989: Kam­p­en om det gode samfund

– ide­olo­giernes kamp

– velfærdsstat­en

– afkolonis­er­ing

– Murens fald.

 

1989‑i dag: Det glob­ale samfund

– Dan­marks inter­na­tionale placering

– europæisk integration

– nye grænser og konflikter.

(Hvor­for kom­mer europæisk inte­gra­tion først efter 1989?!)

His­to­rie­un­dervis­nin­gen skal nu inde­holde 9–15 for­løb i fagets kernestof. Mit indtryk er at mange his­to­rielærere ikke laver selvstændigt for­løb i EU’s his­to­rie, men tager det ind i fx for­løb om ‘Dan­mark efter 1945’ eller ‘Dan­marks inter­na­tionale plac­er­ing’ el. lignende.

Og der er virke­lig også mange ting vi skal nå, men hvis man kun får 2 lek­tion­er i 3.g om den der klub nede i Brux­elles, som vi melder os ind i i 1973, så bidrager vi ikke til en mere oplyst debat om hvad der foregår i EU. Tænker vi “det må være samfundsfag”?

 

‘Dem mod os’

EU’s char­ter om grundlæggende ret­tighed­er har fra decem­ber 2009 haft direk­te retsvirkn­ing i Dan­mark, og danske stats­borg­ere kan anlægge sag mod den danske stat ved EU-dom­stole, hvis ret­tighed­erne overtrædes.

Fx har Dan­mark afvist ansøgninger om SU  fra EU-borg­ere, som er kom­met til Dan­mark for at stud­ere, men vi er efter en dom ved EU-dom­stolen blevet nødt til at rette ind.

Men hov, nu kom jeg selv til at skrive ‘vi må rette ind’ — og det illus­tr­erer ét af EU-prob­le­merne i en nød­deskal: Europæisk poli­tik ses stadig i en ‘dem mod os’- optik. Men vi har jo selv meldt os ind i klubben og har været med til at ved­tage reglerne. Vi melder os jo heller ikke ud af Folketinget, hvis der ved­tages en lov, som vi ikke er enige i.

EU er en poli­tisk plat­form, ikke en poli­tisk modstander.

 

Fasthold­er his­to­riefaget, poli­tik­erne og danske medi­er en fal­sk nation­al­stat­slig, borg­erlig offentlighed ?

Under­vis­er vi i virke­lighe­den frem mod målet ‘ Kon­geriget Dan­mark, Den Suveræne Stat anno 1972’ — sådan blev det til — og der­for er det godt?  Grundlovs­re­vi­sio­nen i 1866 var et tilbages­lag, men så fik vi heldigvis par­la­men­taris­men i 1901 og velfærdsstat­en i 1960’erne.

Hvem har egentlig  inter­esse i at der opstår en europæisk offent­lighed udover EU-par­la­men­tarikere og kom­mis­sær Hedegaard?

Chris­tians­borg­poli­tikere har måske ikke den store inter­esse i at fortælle, at så mange beslut­ninger ikke ved­tages af dem. De skal jo vælges og vise at de gør en forskel og respekt for det.

Danske medi­er pri­or­iter­er Chris­tians­borg-poli­tik langt højere end Brux­elles-poli­tik og dækker ikke rigtig EU-par­la­mentsval­gene. Er det for­di befolknin­gen ikke gider høre om det eller for­di de ikke er klædt på i gym­nasi­et til at forstå, hvad der foregår? Det bliv­er under alle omstændighed­er en ond cirkel.

Den grove ‘Fol­low the mon­ey’ — ver­sion : Chris­tians­borg­poli­tikere og lærere lønnes af stat­en, som de så legit­imer­er. De (ud)danner en nation­al­stat­slig, borg­erlig offent­lighed, som efter­spørg­er nation­al­stat­slige his­to­ri­er, som medierne leverer.

“Lakrid­spibegate” fik Con­nie Hede­gaard til at fare i det virtuelle blækhus med en ordentlig band­bulle til danske medi­er. Vel talt.

Jeg tror vi som his­to­rielærere har et medans­var her. Og ja, helt ærligt, jeg synes det er vigtigere end at bruge 10 lek­tion­er på Inka-riget.

Jamen, Lars, er du så ikke bare ude på at legit­imere EU? Nej, jeg er ude på at elev­erne skal forstå den his­toriske bag­grund for deres samtid — det er jo for hulen his­to­riefagets rai­son d’être.

For at sætte det på spid­sen, så kunne man måske sam­men­ligne det med at mine elever kun lærte om Hern­ing Kom­munes his­to­rie og læste kilder om beslut­ninger i Hern­ing Byråd. Absurd tanke, ikke?


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *