lektoren

An arrow divider

1: De store historiske linjer

Dette indlæg er num­mer 1 af 11 i serien De faglige mål i historie
4 min­ut­ters læsning
Faglige mål vs. kernestof

Godt nytår!

Jeg vil gerne starte en lille nytårs­føjle­ton i dag.

Fokuser­er vi nok på de faglige mål i his­to­rie i forhold til kernestof­fet? Når vi føler os pressede på under­vis­ningstid, er det så for­di vi skæver til kol­legers studieplan­er og føler os forpligt­ede til at dække og gen­nemgå HELE ver­dens, Europas og Dan­marks his­to­rie med elev­erne — selvom vi godt ved, det er umuligt at nå?

En god kol­le­ga sagde lidt pro­vok­erende til mig, at han sørgede for at omtale kernestof­fet i én lek­tion — så var det da over­stået. Den one-lin­er har rum­steret lidt i mit baghoved.

De faglige mål er nævnt før kernestof i lære­pla­nen, og det hed­der jo eksplicit

“His­to­riefagets faglige mål kan ikke opfyldes ved hjælp af kernestof­fet alene, men skal også sup­pleres med stof, hvor der arbe­jdes med andre his­toriske temaer og fordy­belse i udval­gte emner.”

Måske skulle jeg fokusere mere på de faglige mål. Der­for denne lille serie, hvor jeg vil udfor­dre mig selv til at fokusere på dem, ét efter ét. Jeg har i skrivende stund et par stykker af målene, hvor jeg er ret blank — og det er jo lidt af en indrøm­melse, når man har under­vist og eksamineret så længe.

Nå. Kan man mon skrive sig til at få ideer — eller kom­mer der måske nogen fra dig, kære læser?

De faglige mål

 Elev­erne skal kunne:

– redegøre for cen­trale udviklingslin­jer og begiven­hed­er i Dan­marks his­to­rie, Europas his­to­rie og ver­den­shis­to­rie, herun­der sam­men­hænge mellem den nationale, regionale, europæiske og glob­ale udvikling

– doku­mentere viden om forskel­lige samfundsformer

– for­mulere his­toriske prob­lem­still­inger og relatere disse til deres egen tid

– analy­sere sam­spillet mellem men­nesker, natur og sam­fund gen­nem tiderne

– analy­sere eksem­pler på sam­spil mellem materielle forhold og men­neskers forestillingsverden

– fork­lare sam­fundsmæs­sige foran­dringer og diskutere periodiseringsprincipper

– reflek­tere over men­nes­ket som his­to­riesk­abt og historieskabende

– ind­sam­le og sys­tem­a­tis­ere infor­ma­tion­er om og fra fortiden

– bear­be­jde forskel­li­gartet his­torisk mate­ri­ale og forholde sig metodisk-kri­tisk til eksem­pler på brug af historien

– formi­dle his­torisk ind­sigt på forskel­lige måder og begrunde dem

– demon­strere viden om fagets iden­titet og metoder.

Mål 1: Redegøre for cen­trale udviklingslin­jer, begiven­hed­er og sammenhænge

I dag kig­ger vi på første mål:

– redegøre for cen­trale udviklingslin­jer og begiven­hed­er i Dan­marks his­to­rie, Europas his­to­rie og ver­den­shis­to­rie, herun­der sam­men­hænge mellem den nationale, regionale, europæiske og glob­ale udvikling”

Ordet ‘redegøre’ lig­ger jo ikke lige først i elevers ord­for­råd, så måske skulle man opholde sig lidt ved det. Sproget.dk siger:

redegørelse sb. fk. (artiklen er forko­rtet – se hele artiklen i DDO)

  1. skriftlig el. mundtlig frem­still­ing af et for­løb el. en sam­men­hæng; syn­onym udred­ning

Det er alt­så ifølge ord­bo­gen en frem­still­ing eller udred­ning af et forløb.

Har vi en særlig his­to­riefaglig kon­sen­sus om betyd­nin­gen som er anderledes? Jeg tænker i hvert fald at redegørelsen skal inde­holde nogle årsags­fork­laringer. Ikke oprem­sning af begiven­hed­er, elev­erne skal gerne kunne fork­lare hvor­for tin­gene skete. ’ Fork­lare’ var måske et bedre ord?

Først må lær­eren vel vælge nogle “cen­trale lin­jer” og “begiven­hed­er”. Hvor mange og hvilke ?

 

Elevex.
Elevbesvarelse på “kro­nolo­giop­gave” fra 2010.

 

Konkrete forslag

Overb­liks­for­lø­bet i 1.g og kro­nologi­for­lø­bet i 3.g må være specielt egnet til at se sam­men­hænge mellem Dan­marks, Europas og ver­dens historie.

Her er hvad jeg har gjort for at træne elev­ernes overblik:

  • Lav quizspørgsmål hvor fx 10 vigtige begiven­hed­er skal plac­eres i rigtig kro­nol­o­gisk række­følge. (Der er også nogen på danmarkshistorien.dk)
  • Lad elever lave tid­slin­jer, evt. med it-værktøjer.
  • Lad elever lege Bjørn Nør­gaard og lave “gob­elin­er”, billed­fris­er med billed­er i kor­rekt kro­nol­o­gisk række­følge. De kan evt. frem­lægges som quiz, hvor klassen skal bestemme årstal­let for hvert billede. Sidst bad jeg elev­erne uploade og blogge om dem her, så de kunne kom­mentere på hinan­dens billed­er. (Det var lidt for tungt og lang­somt, så det ville være bedre hvis elev­erne havde deres egen blog)
  • Kro­nologi­for­lø­bet i 3.g har jeg kørt som rep­e­ti­tion. Elev­erne skulle lave et sim­pelt ske­ma med spal­tetid­slin­jer, hvor vores for­løb plottes ind og elever sættes til at fork­lare sam­men­hænge i grup­per. I 2010 forsøgte jeg med et klasse­pro­jekt, hvor elev­erne grup­pe­vis fik ans­varet for at skrive om 1–2 for­løb på et Google site. (En udfor­dring kan her være at bevare overb­likket, når alle elever kan redi­gere en hjemmeside 🙂

 

Har du gode tip til dette faglige mål fra din undervisning?

( Næste indlæg: Ideer til at få elev­erne til at  “doku­mentere viden om forskel­lige samfundsformer”)


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *