Denotation og konnotation

Et ords denotative betydning er grundbetydningen. ‘Krikke’ har grundbetydningen ‘hest’.

Et ords konnotative betydning er dets medbetydning – det er alle de associationer, som det har hos afsender og modtager.’Krikke’ har nogle lidt negative konnotationer: halvsyg, gammel, langsom, affældig….

Se på ordparrene nedenfor. De har samme denotation, men forskellige konnotationer. “Smag” på dem og diskutér hvilke?

dranker – alkoholiker
Dværg – væksthæmmet
evnesvag – udviklingshæmmet
Fattig – mindre bemidlet
gammel – Ældre
handicapvenligt – handicapegnet
invalid – handicappet
kassedame – butiksassistent
kejthåndet – venstrehåndet
Neger – Sort
rengøringskone – servicemedarbejder
socialhjælp – overførselsindkomst
syerske – tekstilarbejder
Tyk – Overvægtig
Skraldemand – Miljømedarbejder
Udlændingestyrelsen (kontor, hvor man kan søge asyl) – Udlændingeservice
Familieplanlægning – Prævention
Ordvalgsargumentation

Dygtige sprogbrugere kan udnytte ordenes konnotationer, når man argumenterer. Alene ved at få modtageren til at acceptere og bruge ord med bestemte konnotationer, kan man vinde meget.

En afsender påvirker vores opfattelse af tingene ved at opfinde nye ord og betegnelser, som har negative eller positive konnotationer. Overvej, hvad afsender vil opnå med følgende betegnelser:

Lykkepiller
Æresdrab
Ældrebyrden
Cafépenge (om SU)
Fedterøvstillæg
‘Ekspert’ vs. ‘Smagsdommer’
‘Terrorist’ vs. ‘Frihedskæmper’
Er Irak ‘besat’ eller ‘befriet’ af USA?
‘Det europæiske hus’
Han kom cyklende på en gammel havelåge…
Hvis der er tid, så prøv om du kan finde eksempler fra dagens netaviser på ordvalgsargumentation.

Write a comment

%d bloggers like this:
Videre til værktøjslinje