lektoren

”Dag­bo­gen fra Guan­tá­namo” er skrevet på engel­sk af mau­re­taneren Mohame­dou Ould Slahi i en iso­la­tion­scelle i Guan­tá­namo-fængslet på Cuba i som­meren 2005, hvor for­fat­teren har sid­det siden august 2002 og stadig sid­der uden at anklagerne imod ham på noget tid­spunkt er prøvet for en domstol. 

Manuskriptet er blevet cen­sur­eret af de amerikanske myn­dighed­er – der er således mere end 2500 sorte over­streg­ninger i bogen, for­trinsvis af navne, men visse ”forhørssekvenser” er også ude­ladt. Det blev først fri­givet i 2012 efter en ihærdig ind­sats og pres og sagsan­læg fra borgerrettighedsforkæmpere.

Hvis man skal tro Slahi, så har han nu været fængslet og tor­tur­eret i næsten 14 år for­di han har været på fork­erte sted­er, fx moskeer i Tysk­land og Cana­da, på fork­erte tid­spunk­ter, hvor han er blevet set sam­men med de fork­erte men­nesker, selvom han er uskyldig.

Slahi voksede op i en lille lands­by som nr. 9 i en søsk­ende­flok på 12. Han søgte og fik et legat i Mau­re­tanien til at stud­ere i Tysk­land, hvor han start­ede på en uddan­nelse som elek­troin­geniør i 1988 som 18-årig. I 1991 meldte Slahi sig som friv­il­lig til al-Qaidas kamp mod kom­mu­nis­terne i Afghanistan. Han del­tog i en træn­ingsle­jr i Khost, Afghanistan og aflagde loy­alitetsed til al-Qai­da. I 1999 fly­t­tede han til Mon­tre­al, hvor han frekven­terede al-Sun­nah moskeen, der også blev besøgt af al-Qai­da medlem­met Ahmed Ressam, som stod bag ”mil­len­ni­um-kom­plot­tet”, en række plan­lagte atten­tater, som blev for­purret af myndighederne.
I 2000 vendte han via Sene­gal hjem til Mau­re­tanien, hvor myn­dighed­erne på USA’s opfor­dring afhørte Slahi om mil­len­ni­um-kom­plot­tet. Han blev dog løs­ladt og fik lov til at rejse hjem.

Den 29/9 2001, kort efter det berømte angreb, blev Slahi igen kaldt ind til afhøring af FBI-agen­ter i Mau­re­tanien, men nu han­dlede det om 9–11. Han blev løs­ladt og myn­dighed­erne bekræft­ede offentligt hans uskyld.

Den 20/11 2001 blev Slahi afhen­tet af mau­re­tan­sk poli­ti på hans bopæl. Efter en uges afhøringer blev han flø­jet til Amman i Jor­dan og forhørt i syv måned­er, hvorefter han efter et kort ophold i Afghanistan fly­ves i lænker til Guan­tanamo-basen, hvor han ankom d. 5/8 2002. Her han alt­så været lige siden.

Den amerikanske regering anklagede/anklager? ham for at være rekrut­tør for al-Qai­da og for at have delt­aget i plan­lægnin­gen af 9–11.
I bogen skil­dres en del forskel­lige ”forhørsmedar­be­jdere” og deres metoder. Slahi beskriv­er nøgternt, hvor­dan han udsættes for forskel­lige for­mer for tor­tur og andre forsøg på at presse oplysninger ud af ham om ter­ror og ter­ror­is­ter som han alt­så ikke kender til. Til sidst giv­er han efter og beg­y­n­der at finde på falske his­to­ri­er for at skåne sig selv . Han indrøm­mer fx at han kom til Cana­da for at sprænge CN-tår­net i luften og angiv­er nogle medsammensvorne.

”Jeg havde ondt af alle dem, jeg bragte i prob­le­mer med mine falske vid­nes­byrd (…) I løbet af denne peri­ode skrev jeg mere end tusind sider med falske oplysninger om mine ven­ner. Jeg var nødt til at klæde mig i den dragt, som det amerikanske efter­ret­ningsvæsen havde skræd­der­syet til mig.” (s. 335)
Mohame­dou Ould Slahi

”Har det amerikanske demokrati bestået den prøve det blev sat på med ter­ro­ran­grebene i 2001”, spørg­er Slahi til sidst.
Dan­mark har som bek­endt støt­tet USA 100% i kam­p­en mod ter­ror­isme. I hvilke til­fælde bør klien­ten Dan­mark kri­tis­ere sin patron (!), når vi nu nyder godt af patro­nens beskyt­telse — apro­pos “bekvem­me­ligheds­flag”?

Bogen anbe­fales til skolens bib­liotek og uddrag her­fra anbe­fales i forbindelse med ”Dan­marks inter­na­tionale plac­er­ing” og ”nye grænser og kon­flik­ter” – ikke mindst til at forstå hvor­for mange i den ara­biske ver­den ikke giv­er meget for den amerikanske kamp for demokrati og menneskerettigheder.

(Skrevet på Bastilledagen…)