lektoren

An arrow divider

Kategori: Histpip

  • 7: Historieskabt og historieskabende

      I sam­fundsfag fortæller lær­eren at vi lever i en sen­mod­erne tid, hvor vi har frigjort os fra tra­di­tion­erne og der­for har en “situ­id iden­titet”, som fly­der som kviksand og skifter med vores pro­fil­billede hver uge på de sociale medi­er… I næste lek­tion fortæller vi så elev­erne at de skam er his­to­riesk­abte. Og prøv så…

  • 6: Forandringer og periodisering

    6: Forandringer og periodisering

    Elev­erne skal kunne fork­lare sam­fundsmæs­sige foran­dringer og diskutere peri­odis­er­ing­sprin­cip­per, siger det 6. bud i his­to­rielær­erens moselov. Det er jo egentlig to bud klas­ket sam­men med et ‘og’ — der er også lidt over­lap til det 4. bud: Hvis man har set et sam­spil mellem men­neske, natur og sam­fund, så har man vel også fork­laret det. Fork­lar­ing…

  • Skitse til forløb om besættelsestiden — brug og misbrug

    Skitse til forløb om besættelsestiden — brug og misbrug

    (Kære his­to­rielær­er. Her er en skitse til et for­løb. Vi kør­er 70 min. moduler.) Lek­tion 1 : Overb­lik over besæt­telses­ti­den 1940 — august 1943. Samarbejdspolitikken. Grund­bogslek­tie. Lek­tion 2: Brud­det med tyskerne i august 1943. Fri­heds­bevægelsen, retsopgøret. Grund­bogslek­tie. Lek­tion 3+4: Projektarbejde På bag­grund af mate­ri­alet på befrielsen1945.dk, skal I grup­pe­vis opstille en prob­lem­for­mu­ler­ing, der kan besvares…

  • Analyseskema til historiske kilder

    Her er et bud på et analy­seske­ma, som får det vigtig­ste med: (Word-ver­sion) Kildens OPHAV Kilde­type Afsender Dater­ing Førstehånd/andenhånd Mod­tager Kildens INDHOLD Ind­hold For­fat­terens formål Ten­dens (bias) Hvilke spørgsmål kan kilden belyse?   Bruger jeg kilden som levn eller beretning? Levn: Kilden bruges til at sige noget om sin samtid Beretning: Kilden bruges til at blive…

  • 5: Materielle forhold og menneskers forestillingsverden

    Det femte faglige mål er at elev­erne skal kunne… – analy­sere eksem­pler på sam­spil mellem materielle forhold og men­neskers forestillingsverden. Det er da fak­tisk lidt marx­is­tisk basis-over­bygn­ingstænkn­ing, selvom ‘sam­spil’ indik­er­er at påvirknin­gen kan gå begge veje. Hvis men­nes­kets ‘forestill­ingsver­den’ kan ses i poli­tisk og religiøs tænkn­ing og kun­st i bred for­stand, så er der mange muligheder. Her…

  • 4: Samspil mellem menneske, natur og samfund

    4: Samspil mellem menneske, natur og samfund

    Det er svært at undgå sam­spillet mellem men­neske og sam­fund, når man arbe­jder med historie. Men hvor og hvor­dan kom­mer sam­spillet med naturen ind? Måske her: Land­brugsre­formerne i 1700-tal­let som forud­sæt­ning for den indus­trielle revolution. Pesten i mid­de­lalderen er vel også naturens påvirkn­ing på mennesket? “Dan­ish Slav­ery and Empire” om sukker­rør­spro­duk­tion på Dan­sk Vestin­di­en (Var…